El Confidencial: Varane skifter til Paris SG

Ifølge spanske El Confidencial fortsætter Raphaël Varane karrieren i Paris SG.

Den franske forsvarer ønsker at forlade Real Madrid for at vende tilbage til hjemlandet, hvor hovedstadsklubben står klar med en kontrakt.

Varane har kontraktudløb næste sommer og Real Madrid ønsker ikke en situation, hvor han kan smutte på en fri transfer. Derfor er det afgørende denne sommer enten at få forlænget kontrakten med ham eller få ham solgt. Indtil videre har Varane ikke været interesseret i at lytte til Real Madrids kontrakt-udspil og derfor ligner det mere og mere et salg.

Prisen for Raphaël Varane menes at ligge i omegnen af 60-70 millioner €, men spansk presse mener også at vide, at Real Madrid vil forsøge at bruge Varane som en del af en forhandling om Kylian Mbappé, hvilket Paris SG indtil nu ikke har været indstillet på at forhandle om.

Seneste artikler...