Lunin vil blive
Andriy Lunin har haft en svær sæson på bænken i Real Madrid, hvor det ikke er blevet til megen spilletid og det er der heller ikke udsigt til i den kommende sæson.
På trods af disse udsigter, har den 22-årige ukrainske målmand ingen intentioner om at forlade Real Madrid og i stedet vil han blive i klubben og tage ved lære af Thibaut Courtois, der er en af verdens absolut bedste målmænd.
Andriy Lunin skal dog have en snak med Carlo Ancelotti og høre italienerens syn på sagen, inden han træffer den endelige beslutning.
