Capello om Ramos-afsked: Mennesker skilles, når de ikke kan forstå hinanden

Fabio Capello har været cheftræner for Real Madrid i to omgange, og i anden omgang, som var i 2006/07-sæsonen, havde italieneren Sergio Ramos i truppen.

Capello har derfor oplevet den legendariske forsvarsspiller på helt nært hold, og til Radio Marca havde han følgende at sige om Ramos’ afsked med Real Madrid:
- Jeg så Ramos’ farvel (pressekonference, red.). Jeg kunne virkelig godt lide de følelser, han viste. Han har Real Madrid i sit hjerte. Han være en vigtig spiller for mig, og han har forbedret sig meget, siden den første gang jeg trænede ham. Ramos har været meget vigtig for Real Madrid, men når to mennesker snakker uden at forstå hinanden, så forlader de hinanden.

Capello havde desuden følgende kommentar om det spanske landshold, der skuffede i den første kamp til EM, hvor de spillede 0-0 imod Sverige:
- Spanien spiller godt og meget, men de kan ikke afslutte, og det er problemet. Spanien spiller og spiller og spiller, men de har dette problem med at score. Morata brænder også chancer, når han spiller i Italien, men man skal ikke tvivle på ham som spiller.

Seneste artikler...