Hazard: Ved ikke om min ankel kan blive den samme
Belgien spiller ligesom Danmark deres sidste puljekamp i aften, og før kampen har Eden Hazard udtalt sig om Sergio Ramos’ afsked med Real Madrid.
Her sagde han:
- Jeg ønsker ham det bedste. Jeg ville gerne have fortsat med at spille med ham. Vi var sammen i to år, han er en leder. Han har stadig mange flere mål at score, han er en af de bedste forsvarsspillere i fodboldhistorien. Jeg håber, at han fortsætter med at nyde det.
Om sin egen karriere sagde Hazard desuden:
- Jeg har aldrig tvivlet på mine kvaliteter. Jeg ved, hvad jeg kan gøre på en fodboldbane. Det, som jeg ikke ved, er om min ankel kommer til at blive den samme, som den var for ti år siden. Sådan er livet.
