AS: Real Madrid og Manchester United kan bytte profiler
Real Madrid forlanger angiveligt omkring 70-80 millioner euro for Raphaël Varane, og det er et beløb, som en af franskmandens største bejlere, Manchester United, ikke synes indstillet på at betale.
Ifølge AS vil United højst give omkring 30-40 millioner euro for ham, idét de angiveligt forbereder sig på at spendere store summer penge på at købe Dortmunds Jadon Sancho, men den spanske sportsavis melder, at en handel med Varane alligevel kan komme på tale.
Det skyldes, at Paul Pogba ligesom Varane har kontraktudløb i 2022, og dermed kan en byttehandel komme på tale. Manchester United har allerede forsøgt at forlænge Pogbas kontrakt, men meldingerne går på, at parterne først vil finde en afklaring efter EM.
Ligesom Varane i flere år har været rygtet til Manchester United, har Pogba ligeledes været rygtet til Real Madrid i flere omgange, men en sådan handel vil for Real Madrid dermed betyde, at man ikke får penge i banken til eventuelt at gøre klar til et større indkøb i sommerens transfervindue.
