Ancelotti i gang med sæsonforberedelserne
Det er ikke længe siden, at Carlo Ancelotti skrev under med Real Madrid, og der er fortsat et godt stykke tid til, at spillerne returnerer til klubben efter ferie og EM-slutrunde, men italieneren ligger ikke på den lade side og er i stedet allerede gået i gang med forberedelserne til den kommende sæson.
De spillere, som ikke er med til EM, returnerer efter planen først den femte juli, mens de, som er med til EM, returnerer gradvist afhængig af, hvor længe de er med i slutrunden.
Alligevel er der arbejde at lave, da den kommende optaktssæson, der afvikles hjemme i Spanien, skal planlægges, og derudover skal Ancelotti også finde ud af, hvor mange af de nuværende Real Madrid-spillere samt dem, der returnerer fra lejeophold, der for ham er relevante i den kommende sæsons spillertrup.
