Brahim: Glad i både Real Madrid og Milan

Brahim Díaz har fået godt med spilletid i den forgangne sæson på leje hos Milan, hvor det blev til 39 kampe, syv scoringer og fire assists.

Det er endnu uvist, hvad der er i vente i den kommende sæson for den 21-årige driblestærke spanier, og Brahim siger selv om fremtidsudsigterne:
- Jeg er meget glad for alle de erfaringer, jeg har fået. Real Madrid og Milan er to store klubber, men lige nu har jeg ingen anelse. Jeg håber snart at vide mere om min fremtid. Jeg har været glad i Real Madrid, og jeg er virkelig glad i Milan, hvor vi har nået vores mål (en andenplads i Serie A og dermed Champions League i næste sæson, red.), og individuelt har det være utroligt. Vi må se, hvad der sker.

På rygtebasis meldes Milan interesserede i at have Brahim på leje i endnu en sæson, men i første omgang må Carlo Ancelotti vurdere, om der kan blive brug for hans offensive kvaliteter i Real Madrid.

Seneste artikler...