Martin Ødegaard: Real Madrid vil have mig tilbage
Martin Ødegaard vender tilbage og bliver en del af Real Madrids førsteholdstrup i den kommende sæson.
Det fortæller nordmanden i et interview med hjemlandets TV2, hvor han siger følgende:
- Situationen er den, at jeg er Real Madrid-spiller og jeg skal vende tilbage om halvanden uge. Real Madrid har været meget tydelige: De ønsker mig tilbage. Så jeg rejser derned, når træningen begynder.
Martin Ødegaard fortæller i interviewet, at han endnu ikke har snakket personligt med Carlo Ancelotti, men at han er i jævnlig kontakt med klubben og han slår fast, at drømmen er at slå igennem i Real Madrid, hvor han har været i seks sæsoner.
