Florentino Pérez mødte spillerne til dagens træning

Real Madrid-truppen afviklede i dag den femte træningsdag i optaktssæsonen, og til den lejlighed dukkede Florentino Pérez op på besøg for at møde spillerne, Carlo Ancelotti og resten af trænerstaben.

Derefter skød man træningen i gang med en morgensession, som startede ud med fitnesstræning inde i styrkecenteret, hvorefter man lavede en række øvelser på træningsbanen med fokus på boldbesiddelse og presspil. Træningen blev rundet af med indlægs- og afslutningstræning.

Ferland Mendy er fortsat den eneste af de tilgængelige førsteholdsspillere, der ikke træner med resten af truppen, da franskmanden fortsætter sin egen genoptræning i styrkelokalerne.

Spillerne møder i dag til endnu en træningssession kl. 18.

Seneste artikler...