Luka Jovic deltog ikke i lørdagens træning

Real Madrid-truppen vendte tilbage på arbejde mandag den 28. juni og gennemførte lørdag deres sjette træning siden den dag.

Dagen gik med opvarmning efterfulgt af taktisk træning og dødbolde. Derefter spillede man korte, intense kampe på små mål og lille bane, inden man afsluttede med at dele truppen op i fire grupper og lavede løbeøvelser.

Hverken Luka Jovic eller Ferland Mendy trænede med. Ferland Mendy plejer fortsat sin skade, mens Luka Jovic trænede inden døre alene.

I dag, søndag, skal man spille en træningskamp på Valdebébas mod Fuenlabrada.

Seneste artikler...