Tæt kamp om sidste målmandsplads i førsteholdstruppen
Diego Altube skrev i sidste uge under på en lejeaftale med Fuenlabrada, hvorfor Carlo Ancelotti hen over sommeren skal tage en beslutning om, hvem af Toni Fuidias og Luis López, der skal erstatte førstnævnte målmand i Real Madrids førsteholdstrup i den kommende sæson.
Der venter nødvendigvis ikke Ancelotti en nem beslutning. Således har Fuidias og López trænet med førsteholdstruppen siden 2019/20-sæsonen, og de har ligeledes udmærket sig i såvel Youth League som hos Real Madrid Castilla med stærke præstationer mellem stængerne.
Fuidias spillede 16 kampe i sidste sæson og var Raúls foretrukne målmand. Her blev han blandt andet foretrukket i hele oprykningsspillet, hvor Castilla til sidste måtte kapitulere til UD Ibiza. López spillede blot syv kampe i sidste sæson, men han blev omvendt kaldt op som tredjemålmand mod Barcelona og Leganés i 2019/20-sæsonen.
Der bliver med andre ord stor konkurrence mellem de to målmænd i opstartsfasen frem mod den kommende sæson, hvor de begge skal forsøge at imponere Ancelotti på træningsbanen.
