Ancelotti: Vi skal spille med høj intensitet
Carlo Ancelotti har talt med klubbens officielle hjemmeside for at tale om det seneste fra den hemmelighedsfulde Real Madrid-lejr. Chefen talte bl.a. om, hvad han kræver af sine spillere:
- Vi skal tage klubbens historie med in mente. Som hold skal vi spille godt, og vise den kvalitet vi har på banen. Vi skal spille med stor energi og høj intensitet, både med og uden bolden, hvilket er noget det moderne spil kræver af dig.
- Vi har arbejdet godt de seneste 10 dage. Holdet har lavet et godt stykke arbejde og vi har kombineret fitness med teknisk og taktisk arbejde. Jeg kan se, at der er en masse kvalitet i de unge spillere og stort engagement blandt de mere erfarne spilere.
- Jeg har virkelig nydt at finde ud af disse ting. Kvaliteten blandt de unge, som jeg ikke kendte særlig godt, og især det store engagement fra spillere som Carvajal, Nacho, Marcelo, Lucas Vázquez og Isco. De har alle vundet det hele, og de har stadig stor lyst til at få en god sæson, som er det vi alle ønsker.
Real Madrid-truppen er også blevet én profil rigere, da man har hentet rutinerede David Alaba ind på en fri transfer. Alaba er stadig på ferie efter EM, men Ancelotti kender ham fra Bayern München:
- Han er en stærk all-round-spiller med en masse kvalitet. Han er også meget klog i forhold til den defensive taktik. Jeg spillede ham i centerforsvaret i mine sidste par kampe i Bayern og han gjorde det godt. Han spillede venstre wingback og har en masse erfaring og er meget klog. Han er i stand til at spille begge positioner, og har endda spillet på den centrale midtbane for Østrig. Jeg er sikker på han får en god sæson.
Real Madrid næste test er på søndag, hvor Rayo Vallecano besøger Valdebebas. Kampen spilles for lukkede døre.
