Legendekamp: Real Madrid slog Barcelona


Luis Figo og Roberto Carlos i aktion for Real Madrids legender. Foto: Marca.com

Et udvalg af de største spillere i Real Madrid og Barcelonas historie tørnede sammen i en El Cláisco-kamp i gåraftes i Tel Aviv på Bloomfield Stadium, der husede 25.000 tilskuere til begivenheden.

Real Madrids legender vandt kampen 3-2 over Barcelonas legender. Ronaldinho scorede kampens første mål efter 28 min. på klokken fra straffesparkspletten, efter Antonio Nuñez havde nedlagt Javier Saviola i det kriminelle felt. 

Pedro Munitis og Alfonso Pérez vendte kampen på hovedet i starten af anden halvleg, da de scorede til henholdsvis 1-1 og 2-1. Førstnævnte lavede assisten til Pérez' mål.

Jofre Mateu bragte balance i regnskabet efter en times spil, men ti minutter senere scorede Rubén de la Red det afgørende mål til 3-2 efter et par elegante træk frem i banen, som han fik sat en næsten lige så lækker afslutning på. 

Barcelonas holdopstilling: Mariano Jesus Angoy; Miquel Soler; Frederic Dehu; Tortolero; Jon Andoni Goikoetxea; Oscar Arpon; Gaizka Mendieta; Javier Saviola; Deco; Rivaldo; Ronaldinho.

Indskiftere i kampen: Ronald De Boer; Jofre Mateu; Guillermo Amor; Francesco Coco; Francisco Guzman; Juan Carlos; Samuel Okunowo.

Træner: Albert Ferrer

Real Madrids holdopstilling: Jordi Codina; Roberto Carlos; Alberto Rivera; Luis Milla; Antonio Nunez; Alfonso Perez; Jose Emilio Amavisca; Ivan Campo; Luis Figo; Fernando Sanz; Ruben De la Red.

Indskiftere i kampen: Pedro Munitis; Jesús Enrique Velasco.

Træner: Manolo Castro

Seneste artikler...