Italiensk medie: Inter viser interesse i Jovic

Real Madrids trup rummer i skrivende stund alt for mange spillere, hvorfor man skal have luget ud i det overflødige spillermateriale i inden transfervinduet smækker i.

Luka Jovic kan meget vel blive en af de spillere, der trækker det korteste strå i denne kabale, men bejlerne synes heldigvis mange til serberens underskrift.

AC Milan har tidligere været bragt i spil til Jovic' underskrift, ligesom Monaco, med Niko Kovac i spidsen, også har været nævnt som en potentiel næste destination for angriberen.

Det italienske medie Calciomercato rapporterer desuden, at den 23-årige serber også tiltrækker sig opmærksom fra Inter, hvor han naturligvis vil komme til at stå i skyggen af Lukaku, hvis han skulle ende i Milano-klubben.

Der er nok bejlere, men spørgsmålet er bare, om nogle af de interesserede klubber er villige til at spytte 20+ millioner euro efter den serbiske angriber, der ikke har gjort det store væsen af sig i to sæsoner. 

Seneste artikler...