Spansk og engelsk presse enige: Real Madrid får 50 millioner € for Varane
Ifølge både engelsk og spansk presse er det nu et spørgsmål om timer, før en handel mellem Real Madrid og Manchester United om Raphaël Varane kan offentliggøres.
De to klubber skal angiveligt være blevet enige om en transfer-sum på 50 millioner € og Varane får en kontrakt af fire års varighed, plus option på et år mere i det engelske.
Samtidig kan Varane se frem til næsten en fordobling af lønnen, idet Manchester United giver ham 12 millioner € om året, mens hans løn i Real Madrid var omkring 7 millioner €.
