Valverde gør klar til revanche
Fede Valverde er en af de spillere, der har haft kortest sommerferie, og det skyldes uruguayanerens iver efter at komme godt i gang med sæsonen og eventuelt skabe et luksusproblem for Carlo Ancelotti med hensyn til udvælgelsen af de startende midtbanespillere.
Valverde spillede sin sidste Copa América-kamp den 4. juli, men han var allerede tilbage i træning den 27. juli – til sammenligning er Luis Suárez først tilbage i træning i dag, så Valverde har altså skåret en lille uge af sine ferie for at komme tilbage og være med i optaktssæsonen.
Sidste sæson var ikke Valverdes bedste, og det skyldes, at skader og en positiv COVID-19-test forhindrede ham i at komme ind i en god rytme. I sidste sæson missede han 19 kampe, hvoraf fem skyldtes den førnævnte positive test i slutningen af sæsonen, og derudover sad han også ude et stykke tid i to omgange grundet skadesproblemer i først november og dernæst januar til februar.
