Officielt: Real Madrid støtter ikke CVC-aftale
Real Madrid meddelte i går på sin officielle hjemmeside, at man ikke støtter op med LaLigas indgåede aftale med CVC til en værdi af 2.700 millioner €.
Real Madrid angiver i sin officielle meddelelse, at aftalen er indgået uden Real Madrids deltagelse og uden klubbens vidende og man fik først i går – efter aftalens indgåelse – lov til at se kontrakten i sit fulde omfang.
Real Madrid er især utilfreds med, at man skal give afkald på sine eksklusive TV-aftaler i løbet af de kommende tre år og efterfølgende vil man komme til at stå økonomisk dårligere og man slår fast, at denne ”opportunist-fond” uden held har prøvet at lave lignende aftaler med Serie A og Bundesligaen.
Også Barcelona har officielt meldt ud, at man ikke støtter CVC-aftalen. De to klubber står uden for den gældende TV-aftale i Spanien og har gennem en årrække kørt parløb uden om de øvrige klubber i LaLiga i en række økonomiske spørgsmål.
