Alaba glad for første kamp i Real Madrid-trøjen

David Alaba fik sine første minutter i Real Madrid-trøjen i kampen i går aftes imod AC Milan, og det var en ganske overbevisende præstation, østrigeren lagde for dagen.

Alaba fik dog blot første halvleg på banen, da han i pausen blev erstattet af Éder Militão, men han ser ud til at være helt klar til sæsonstart i næste weekend.

Efter kampen, der i øvrigt blev spillet i Alabas hjemland, Østrig, sagde han:
- Det var meget positivt at spille min første Real Madrid-kamp og så foran fans fra mit eget land. Det afgørende er holdet, jeg føler mig meget hjemme på det. Som jeg har sagt tidligere, har folk fra første dag taget så godt imod mig. Jeg forsøger at gøre holdet bedre med mine kvaliteter og at bidrage til holdet.

Seneste artikler...