RFEF kalder CVC-aftale ulovlig

Det spanske fodboldforbund, RFEF, går nu også imod den aftale, som LFP har lavet med CVC-fonden og RFEF tøver ikke med at kalde aftalen ulovlig.

Fodboldforbundet kritiserer ligaforeningen for at have hastet en aftale igennem, som i de kommende 50 år vil svække klubberne og som vil være skadelig for spansk fodbold, både på kort og langt sigt.

Dermed lægger RFEF sig i kølvandet på Real Madrid og Barcelona, som for længst har meldt deres modstand mod projektet og hele miseren kan nu få alvorlig betydning for de 103 spillere, som er hentet til de spanske klubber i den bedste og næstbedste række op til den forestående sæson.

Mange af spillerne kan nemlig ikke indskrives til den kommende sæson, fordi klubberne ikke overholder lønbudgettet, hvilket blandt andet var grunden til at Barcelona måtte afhænde Lionel Messi. Men klubben mangler fortsat meget for at overholde lønbudgettet og derfor kan de tre ny-erhvervelser Eric García, Memphis Depay og Sergio Agüero ikke på nuværende tidspunkt indskrives til den kommende sæson.

Seneste artikler...