Florentino Pérez: Jeg er ikke ansvarlig for Messi-farvel
Florentino Pérez har i dag udsendt en offentlig pressemeddelelse, hvor han afviser at være ansvarlig for Lionel Messis exit i Barcelona.
Beskyldningerne kommer fra et nu afgået bestyrelsesmedlem i Barcelonas ledelse, Jaume Llopis, som efter offentliggørelsen af argentinerens farvel, sagde følgende:
- Lionel Messis farvel er en manøvre, som favoriserer Florentino. Forestil dig nu, at Mbappé ender i Real Madrid. Laporta belv overbevist af Ferran Reverter, den nye CEO, at man ikke skulle underskrive CVC-aftalen og Florentino Pérez mindede om den europæiske Superliga. Der er også den omstændighed, at Ferran Reverter har et langt venskab med Florentino Pérez og sammen overbeviste de Laporta om at ændre mening radikalt og nægte at fortsætte forhandlingerne. Det overraskende er, at der er 25 dage til transfervinduet lukker og der havde været tid til at finde løsninger. Men man nægtede at forhandle med Messi og med CVC. Det ville være den perfekte løsning for Florentino Pérez, at vi kunne forstærke Real Madrid med Mbappé.
Florentino Pérez har derfor i dag udsendt en officiel pressemeddelelse, hvor han forholder sig til ovenstående særlige Barcelona-logik og bekendtgør, at han naturligvis ikke har noget at gøre med Lionel Messis exit og at han i øvrigt ikke kender Ferran Reverter, som han kun har mødt to gange, senest i weekenden i Barcelona, hvor Florentino Pérez mødtes med Joan Laporta og Juventus-præsident, Agnelli, for at snakke om den europæiske Superliga.
