L´Equipe-journalist: Mbappé vil væk

Ifølge den franske journalist, Thibaud Vezirian, som er ansat på L´Equipe har Kylian Mbappé endegyldigt besluttet sig for ikke at forlænge kontrakten med Paris SG og det åbner op for et muligt salg til Real Madrid.

På sin Twitter-konto skriver Thibaud Vezirian:
- Kylian Mbappé vil væk. Han har besluttet sig for at rejse og han ønsker ikke at forlænge. Enten er det Real Madrid denne sommer eller en fri transfer om et år. Han har gennem flere uger fortalt, at han ikke ønsker at spille sammen med Messi.

 



Bag ønsket ligger givetvis ikke noget personligt i forhold til argentineren, men Kylian Mbappé ønsker angiveligt at blive frontfigur i et sportsligt projekt og sin stjernestatus til trods, så vil han komme til at kæmpe om det i Paris SG med spillere som Neymar og netop Messi, mens han i Real Madrid vil få samme status som Cristiano Ronaldo.

Flere medier melder, at Kylian Mbappé vil udtale sig offentligt om sine fremtidsplaner efter Paris SGs første hjemmekamp i Ligue1 på lørdag og i tilfælde af, at han bekræfter ovenstående udsagn fra Thibaud Vezirian, er det præcis hvad Florentino Pérez har gået og ventet på.

Seneste artikler...