Ødegaard ikke indskrevet til LaLiga

I morgen går det løs for Real Madrids vedkommende, når der tages hul på LaLiga-sæsonen med udekampen mod Alavés.

 

Her dagen før sæson-åbneren kan man på LFPs hjemmeside konstatere, at Martin Ødegaard ikke et indskrevet til turneringen og dermed lever rygterne om hans snarlige Real Madrid-exit i bedste velgående. Herudover er Jesús Vallejo og Dani Ceballos heller ikke indskrevet til første spillerunde. Sidstnævnte er ude med en skade fra OL-turneringen, som begge spanierne deltog i.

 

Martin Ødegaard er angiveligt på vej tilbage til Arsenal på en permanent kontrakt, som indbringer Real Madrid 50 millioner €.

 

På LFPs hjemmeside kan man desuden notere sig, at Casemiro beholder trøje nr. 14, hvilket måske skyldes at man ikke har fjernet Raphaël Varane, der fortsat står noteret med trøje nr. 5.

 

Herudover har Jovic fået trøje nr. 16 og Bale har fået trøje nr. 18.

 

I finder LFP-siden her:

LFPs side med Real Madrid-truppen

Seneste artikler...