Truppen imod Alavés, LaLiga, 1. spillerunde
Carlo Ancelotti har udtaget sin første kamptrup til kampen i morgen aften imod Alavés, og han har blot fået plads til fem forsvarsspillere.
Eftersom Marcelo er skadet, bliver det formentlig unge Miguel Gutiérrez, der skal tage sig af venstrebacken, og derudover kan David Alaba se frem til at få sin officielle debut.
Der har været tvivl om store navne som Eden Hazard og Karim Benzema, men de er begge med i truppen, og Ancelotti ser måske også et lys i Antonio Blanco, som også er med i kamptruppen til sæsonens første kamp.
Mariano er til gengæld siet fra, ligesom spillere som Jesús Vallejo og Martin Ødegaard, der ikke er blevet officielt registreret, naturligvis ikke er med.
Truppen imod Alavés:
Målmænd: Courtois, Lunin og Fuidias.
Forsvar: Militão, Alaba, Nacho, Odriozola og Gutiérrez.
Midtbane: Modric, Casemiro, Valverde, Vázquez, Isco og Blanco.
Angreb: Hazard, Benzema, Asensio, Jovic, Bale, Vinícius og Rodrygo.
