Ancelotti benægter Cristiano Ronaldo-rygter
Cristiano Ronaldo er angiveligt ikke tilfreds med tilværelsen i Juventus og derfor bliver der nu spekuleret i hans snarlige exit fra Torino-klubben.
Det bragte her til morgen rygter frem i spansk presse om, at Carlo Ancelotti udtrykkeligt havde bedt Real Madrid om at hente ham tilbage, men det blev hurtigt afvist af kilder i klubben og nu er den italienske træner også ude med en benægtelse af historien på sin Twitter-konto, hvor han skriver:
- Cristiano er en legende i Real Madrid og han har al min glæde og respekt. Jeg har aldrig planlagt at købe ham. Vi kigger fremad.
Cristiano es una leyenda del Real Madrid y tiene todo mi cariño y respeto. Nunca me he planteado ficharle. Miramos hacia adelante. #HalaMadrid
— Carlo Ancelotti (@MrAncelotti) August 17, 2021
Real Madrid skal have blikket stift rettet mod Kylian Mbappé og Erling Haaland, som man håber at kunne forene i den spanske hovedstad i løbet af de næste transfervinduer.
