Alaba med debut-assist
David Alaba fik en fornem officiel debut for Real Madrid, da han tørnede ud som venstre back i udekampen mod Alavés i weekenden.
Med stor sikkerhed og store lederegenskaber indtog han pladsen i forsvaret og med en 86% vellykkede afleveringer var han et stort aktiv for Real Madrid-mandskabet og han kronede da også den flotte indsats med et oplæg til Vinícius´ hovedstøds-scoring i dommerens tillægstid.
Dermed blev han første debutant siden Toni Kroos i 2014 til at lave en assist. Tyskeren sendte et hjørnespark ind i hovedet på Benzema i kampen mod Córdoba, som blev slået med 2-0.
