Bale er en ny mand
Gareth Bale er kommet tilbage til Real Madrid som en ny mand, på den bedst tænkelige måde. Det mener Carlo Ancelotti, der er begejstret for waliserens attitude.
Angriberen, der har været marginaliseret i sin seneste sæson i Real Madrid, virkede til at have spillet sin sidste kamp for klubben, da han tog til Tottenham på et lejeophold i sidste sæson, men nu er han tilbage i Madrid, og til manges overraskelse startede han inde i sæsonens første kamp.
- Han er en ny mand. Han ser endda anderledes ud, lyder ordene fra Valdebebas.
Bale ligner ikke længere en der bare skal have træningen overstået så han kan komme ud på den nærmeste golfbane, han giver alt hvad han har. Fra en apatisk spiller der gjorde mindst muligt i den sidste tid under Zidane, er Gareth Bale nu fokuseret, integreret og en livlig og social del af truppen.
Den 32-årige spiller, som rygterne sagde overvejede et karrierestop, siges at nyde træningen og han joker endda med holdkammeraterne. Selv ikke at han har mistet sit vante nummer 11 og nu spiller i nummer 18 skulle have irriteret Bale, som nu igen ligner den spiller han er med Wales, og som han var i starten af sin Madrid-karriere.
Carlo Ancelotti er naturligvis begejstret for Bales nye attitude, og det er måske ikke et tilfælde, da waliseren muligvis spillede sin bedste fodbold under Ancelotti i dennes første periode i klubben. Ancelotti ved hvordan man håndterer Bale, og vigtigst af alt, ved han hvornår man skal lade ham være i fred.
Nogle gange har specielle spillere brug for speciel behandling, hvilket er noget Ancelotti kender til, og er åben for, da hans helt store speciale er mandskabsbehandling. Bale og Ancelotti kan derfor vise sig at være den perfekte kombination for Real Madrid, som de tidligere har været.
