La Gazzetta dello Sport: Mbappé har meddelt, at han vil til Real Madrid

Ifølge italienske La Gazzetta dello Sport har Kylian Mbappé nu fortalt Paris SG-ledelsen, at han ikke forlænger sin kontrakt med klubben og at han ønsker at skifte til Real Madrid.

Som udgangspunkt er PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi ikke indstillet på at sælge sin franske stjerne og har i stedet tilbudt en kontraktforlængelse uden held, men Real Madrid står nu klar til at gå ind i reelle forhandlinger med de franske vicemestre om et køb af Kylian Mbappé og det menes, at man er klar til at byde 150 millioner €.

Også Le Parisiens chefredaktør, Dominique Sévérac, erkender, at Kylian Mbappé er fortid i den franske hovedstad om senest et år og det er opsigtsvækkende, da Le Parisien følger Paris SG på allertætteste hold.

Seneste artikler...