Thomas Müller: Raúl er historiens største spanske spiller

Der har været hundredevis at store spillere på det spanske landshold igennem fodboldhistorien, og derfor ville man kunne bruge lang tid på at diskutere hvem den største gennem tiderne er. 

Det synes UEFA nok også, og derfor spurgte man sine følgere på twitter hvem de mente var den største af dem alle, og her var tyske Thomas Müller hurtig på aftrækkeren.

Med spillere som Butragueño, Hierro, Casillas, Xabi Alonso og Ramos er Real Madrid også god repræsenteret blandt de største spanske legender, men det var en anden Real Madrid-legende som Müller har som sin favorit-spiller, nemlig Raúl.

Raúl nåede da også 102 landskampe for det spanske landshold, fra sin debut i 1994 og frem til sin sidste kamp i 2006. Han er den næstmest scorende på landsholdet med 44 mål, og selvom han stoppede lige inden starten på Spaniens gyldne æra, nåede han at deltage ved 5 slutrunder med landsholdet.

Og nu er Real Madrid-legenden Raúl med til at forme fremtidens Real Madrid-legender som træner for Castilla, og hvem ved, måske kan han finde den næste store spanske landsholdsspiller, den næste Raúl.

Seneste artikler...