Carvajal markerede comeback med ny milepæl

Dani Carvajal har for nylig forlænget sin kontrakt med Real Madrid frem til 2025, og i går kom han endelig på banen igen efter et længere skadesforløb.

Med sit indhop spillede Carvajal dermed sin ligakamp nummer 200 for Los Blancos, og det er en milepæl, som han når i niende sæson som medlem af førsteholdstruppen.

Af de 200 LaLiga-kampe har Carvajal vundet 133, og undervejs har han scoret fire gange og lavet 29 assists. De sæsoner, hvor han har spillet flest ligakampe ud af de 38 mulige, er i sin debutsæson i 2013/14-sæsonen, hvor det blev til 31 kampe samt i 2019/20-sæsonen, hvor han spillede 30 ligakampe.

Carvajal har vundet følgende trofæer med Real Madrid: Champions League fire gange, VM for klubhold fire gange, UEFA Super Cup tre gange, LaLiga to gange, Copa del Rey én gang og den spanske Super Cup to gange.

Seneste artikler...