RMC Sport: Paris SG overvejer nu salg af Mbappé
Ifølge RMC Sport er Paris SG ikke længere afvisende over for et salg af Kylian Mbappé og man venter nu på et officielt bud fra Real Madrid.
De komplicerede forhandlinger er gået ind i sin afgørende fase og eftersom Kylian Mbappé har afvist et gigantisk kontrakt-tilbud fra Paris SG, som ville binde ham til klubben i yderligere fem sæsoner + option på forlængelse med yderligere et år, så er man efterhånden kommet til den erkendelse, at den franske angribers dage i klubben er talte.
Og det er præcis det, som Florentino Pérez har siddet og ventet på og derfor vil de kommende dage byde på intensiverede forhandlinger om Kylian Mbappé.
RMC Sport meddeler, at Real Madrid endnu ikke er kommet med et officielt bud, men at der til gengæld er tikket et tilbud ind fra en unavngiven klub i England og samtidig melder man, at Paris SG arbejder på at bringe Evertons Richarlison ind som afløser for Mbappé. Men muligheden for at hente Cristiano Ronaldo er bestemt også en mulighed, især efter historierne om portugiserens bænkeplads til weekendens kamp mod Udinese.
