Courtois får lov til at slippe for landskamp
Thibaut Courtois har fået et par dages velfortjent fri, idet han er blevet enig med det belgiske fodboldforbund om, at han ikke skal deltage i morgendagens kamp mod Hviderusland.
Dermed slipper han for en lang flyrejse til Kazan, hvor kampen skal afvikles og i stedet får han nu et par dages hvil i den spanske hovedstad, hvilket han er taknemmelig for:
- Jeg har altid lyst til at spille, men det er en meget lang rejse. Det er en god mulighed for, at en anden målmand kan vise sig frem. Jeg synes, at jeg har fortjent at hvile lidt….
Thibaut Courtois ventes tilbage i Real Madrid-målet til hjemmekampen på Estadio Santiago Bernabéu den 12. september.
