Et magisk september-barn: Modric fylder 36

Den 9. september har i næsten et årti været en magisk dato, fordi det er dagen, hvor Real Madrids kroatiske troldmand fylder år, og i dag når Real Madrid-truppens alderspræsident altså sit 36. leveår.

Hvis man ser bort fra hans seneste skade, som han da også rapporteres at være kommet sig over, holder Modric sig fortsat fantastisk, og på trods af sin mere klejne statur bør han ligesom spillere som Sergio Ramos, Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimovic være at nævne som en af de atleter, der viser, hvor langt man kan strække en sportskarriere med den rette livsstil og korrekte mængde hårde arbejde.

Modric blev hentet til Real Madrid i 2012 i det, der blev José Mourinhos sidste sæson som cheftræner i klubben, og på trods af en besværlig første sæson har Modric i dag cementeret sin status som en af historiens bedste midtbanespillere, ikke mindst symboliseret ved sin Ballon d’Or fra 2018.

Real Madrids nummer 10 viste sig i den forgangne sæson som en af klubbens fortsat bedste spillere, og han har da heller endnu ikke trukket sig fra det kroatiske landshold, hvorfor det er sandsynligt, at han også vil være at finde til VM i Qatar i 2022, såfremt Kroatien kvalificerer sig.

Modric har spillet 392 kampe på tværs af alle turneringer for Real Madrid, og undervejs han har scoret 28 gange og lagt op til 62 scoringer. Hans kontrakt står til at udløbe i 2022, men hvis han bibeholder sit niveau fra sidste sæson, bliver det svært at se bort fra endnu en kontraktforlængelse.

Seneste artikler...