Modric klar til Celta-opgør

Der var gode nyheder til træningen i går, da Luka Modric vendte tilbage til holdkammeraterne og deltog i træningen på lige fod med resten af holdet. Det betyder nemlig at kroaten, der fylder 36 i dag, er klar til søndagens kamp mod Celta Vigo, hvor man vender tilbage til Bernabeu.

Modric er kommet sig efter en muskelskade, og kan altså være i spil til startopstillingen i den første kamp på Bernabeu i halvandet år.

Nu skal Ancelotti så beslutte om han skal være med på søndag, eller om man vil være varsom med ham, og først bringe ham i spil til kampen mod Inter på onsdag.

Nacho er også i spil til Celta-kampen, mens Ferland Mendy og Dani Ceballos definitivt er ude af opgøret.

Seneste artikler...