Courtois: Der er mål i det her hold

Thibaut Courtois talte med realmadrid.com efter onsdagens sejr over Inter på San Siro i denne sæsons åbningskamp i Champions League. En kamp, hvor det må sige, at belgieren havde en stor andel i sejren, der kom over et Inter-hold, som egentlig spillede bedst.

- Vi havde ikke den boldbesiddelse, vi gerne ville have haft i kampen. Deres presspil gjorde det vanskeligt for os i første halvleg. Jeg havde en redning her og der. I anden halvleg voldte de os færre problemer. Vi blev ved med at tro på det, fordi der er mål i det her hold, og vi fik ét til sidst.

- Vi vidste hvordan de forsvarer, men vi manglede fatning. Vores lange bold fandt ikke en medspiller, og der var altid en Inter-spiller på os, det var svært. I anden halvleg kontrollerede vi det bedre, men det var ikke vores bedste kamp. Det er en god start at slå det hårdeste hold i gruppen.

Om Ancelottis halvlegs-snak:
- Han korrigerede et par ting i pausen. Vi talte med træneren, og han fortalte os, hvad der var gået galt, og så var vi bedre i anden halvleg. Inter havde de største chancer i kampen, og de fortjente måske mere.

Også David Alaba har talt med klubbens hjemmeside, og han er enig med Courtois i, at Inter var en svær modstander:

- Vi er virkelig glade, fordi vi vandt kampen, og nu tager vi hjem med det vi kom efter; de tre point. Det var ikke nemt, specielt i første halvleg havde vi problemer. Inter spillede godt inden pausen, med højt pres, og det var svært at dominere dem og kontrollere kampen.

Om Ancelotti, fortæller Alaba:
- Vi forbedrede os meget i anden halvleg og træneren gav os nogle løsninger i pausen. Det var meget vigtigt for os. Resultatet var tydeligt, da vi kom ud efter pausen. Vi var meget bedre. Vi ved, at der er plads til forbedring, men vi ved også, at det vil tage noget tid at lære trænerens ideer. Vi er på rette vej.

Kampen sluttede med en sejr på 1-0 til Real Madrid på mål af Rodrygo efter flot forarbejde med Fede Valverde og Eduardo Camavinga.

Næste udfordring i Champions League den 28. september, hvor der er topkamp på Bernabéu mod Sheriff Tiraspol fra Moldova.

Seneste artikler...