Valencia-træner: Vi spillede 75 perfekte minutter

Valencias træner, José Bordalás, kunne i går se til fra bænken, da hans hold tabte deres første kamp med ham som træner. Det skete i 1-2 nederlaget til Real Madrid.

Bordalás erkender efter kampen, at selvom hans trupper spillede godt, fejlede de i kampens sidste minutter, der blev afgørende, da Vinicius Júnior og efterfølgende Karim Benzema sendte bolden i netmaskerne i kampens 86. og 88. minut. Om de afgørende minutter sagde Valencia-træneren:

Vi var en smule uheldige, men vi skulle have vidst, hvordan vi skulle håndtere de minutter. Vi læste dem ikke godt nok, og vi ender med at betale prisen for vores fejl.

På trods af sit holds manglende koncentration i kampens sidste minutter, er Bordalás tilfreds med Valencias indsats i kampens resterende minutter:

Vi har være overlegne med et højt pres. Vi har haft kontrol. Vi bragte os selv foran. Vi lykkedes med de ting, jeg ville. Vi spillede 75 perfekte minutter.

Valencia-spillerne Carlos Soler og Thierry Correia måtte begge forlade banen tidligt i kampen på grund af skader, hvilket naturligvis ærgede Bordalás. At størstedelen af kampen blev spillet uden de to skadesramte spillere, gør kun Valencias præstation endnu bedre, mener Bordalás:

- Vi er kede af det, fordi holdet har gjort en utrolig indsats på trods af de problemer, vi har haft med Carlos og Correia.

Seneste artikler...