Årets top 10: Disse nyheder læste I flest gange i 2021
Godt nytår, madridistas!
Vi starter 2022 ud med at kigge tilbage på 2021. Således har jeg, Daniel Andersen, valgt at dykke lidt ned i de støvede skuffer i baglokalerne for at se nærmere på de nyheder, der vakte jeres interesse mest i det forgangne år.
Vi bringer jer her en oversigt, og så skal I være mere end velkomne til at læse alle nyhederne én gang mere ved at følge linket under beskrivelsen af disse.
10. Real Madrid har garderet sig mod PSG-hævn
Florentino Pérez er ikke en karakter i fodboldens verden, man løber om hjørnerne med. Således er flere prominente navne i Real Madrids trup blevet udstyret med store frikøbsklausuler.
9. Pérez på lækkede lydfiler: Cristiano Ronaldo er en syg mand
El Confidencial havde nogle støvede lydfiler liggende, som Don Pérez imidlertid ikke var bange for så dagens lys. I denne artikel, der blot var én af mange, var det skikkelser som CR7, Mourinho og Coentrão, der fik lidt kærlighed med på vejen.
8. Modric chokerede Piqué med sandheden
Real Madrids kroatiske Ballon d’Or-vinder fik sat Mr. Se Queda på plads efter forårets El Clásico, som Real Madrids vandt i silende regn på Alfredo di Stéfano.
7. Mourinho vil overtage to Real Madrid-spillere
Clickbait? Måske. Tottenham var klar til at overtage Bale efter et par gode ugers fodbold, men englænderne havde også en vis interesse i Militão, der nødvendigvis ikke var i kridthuset under Zidanes ledelse.
6. Spansk presse: René Ramos lukker Manchester United-aftale i næste uge
René Ramos havde travlt med at finde en ny arbejdsgiver til Sergio Ramos i foråret 2021, hvor han flirtede med flere klubber på sin klients vegne. Det hele endte imidlertid godt……… for Real Madrid.
5. AS: Real Madrid-trup utilfredse med Alaba-handel
Hvordan ville den nyhed mon se ud i dag? Nå, I finder detaljerne om, hvorfor Real Madrids trup var utilfredse med rygterne om Alaba, ved at følgende nedenstående link.
4. Marca: Ingen vil have nr. 4
Ramos’ ikoniske nummer 4 var angiveligt svært at afsætte, men det endte med, at Alaba nappede nummeret og han har indtil videre båret arven flot videre.
3. Quiz: Kan du nævne Real Madrids dyreste spillere?
Fik I quizzet med? Ellers kan I stadig nå det.
2. Kylian Mbappé-update
Madridista.dk fulgte transfervinduet helt til dørs, hvor Mbappé var det helt store samtaleemne i internationale medier #tictac
1. Flere lækkede lydfiler: Om Özils kæreste og Mourinho
I elsker drama, madridistas. Det her var såledeles den mest læste nyhed i 2021. Den blev læst næsten tre gange så meget som den næstmest læste nyhed. Hvad var det nu lige Pérez sagde om Özils kæreste?
Tak for den store opbakning i 2021. Juntos Podmeos!
