Benzema melder sig ind i eksklusiv klub

Real Madrid kom i weekenden tilbage på sporet, da Real Sociedad blev slået med overbevisende 4-1, i en kamp, hvor Karim Benzema scorede sit LaLiga-mål nr. 20 i denne sæson.

Og det var sjette gang, franskmanden nåede dét tal som Real Madrid-spiller siden sit skifte til den spanske hovedstad i 2009. Første gang dét skete var i 2011-2012, hvor Real Madrid scorede hele 121 mål i ligaen, og Karim Benzema stod for 21 af dem. I 2015-16 lykkedes det så igen, da han scorede 24 mål, hvilket også er Benzemas personlige rekord.

Det er dog først for alvor efter, at Cristiano Ronaldo forlod Real Madrid, at Benzema har åbnet op for målkontoen. Det er således blevet til minimum 20 ligamål i alle sæsoner siden portugiseren forlod klubben.

Benzema er den syvende spiller i historien til at score 20 mål eller flere i fire sæsoner i træk. Det har også Mundo fra Valencia, Messi og Luis Suarez fra Barcelona samt Di Stéfano, Hugo Sanchez og Cristiano Ronaldo fra Real Madrid gjort.

Puskas, Di Stéfano, Cristiano og Benzema er de eneste spillere der har scoret minimum 20 ligamål i seks sæsoner for Real Madrid.

Seneste artikler...