Keylor Navas fik stående bifald på Bernabéu
Da Real Madrid onsdag aften fik besøg af Paris Saint-Germain i denne sæsons Champions League, kunne den tidligere Real Madrid-spiller Keylor Navas vende retur til sin gamle hjemmebane, hvor han blev taget godt imod af Real Madrids fans.
Inden kampen blev fløjtet i gang, blev costaricaneren modtaget med stående bifald, da han trådte ud på grønsværen på Bernabéu for at varme op.
Navas fik i alt fem sæsoner i Real Madrid, hvor han nåede at vinde 12 titler, herunder ét LaLiga-mesterskab og tre Champions League-trofæer i træk. Målmanden forlod Los Blancos i 2019, hvor han skiftede til PSG.
