Benzema med flere mål end Cristiano Ronaldo siden 2018
Kampen imod PSG var ifølge Marca kamp nummer 200, siden Cristiano Ronaldo forlod klubben, og den spanske sportsavis har i den forbindelse fremført en status over Karim Benzema og Ronaldos statistikker sidenhen.
De to spillede 355 kampe sammen i Real Madrid, hvor Benzema scorede i 155 af dem, mens Ronaldo sparkede 371 bolden i kassen. Sidenhen har Benzema spillet 180 kampe for klubben, hvor det er blevet til 117 scoringer undervejs. Det er én mere end Ronaldo, der har spillet 164 kampe siden sit skifte fra Madrid.
Det betyder, at Benzema har forbedret sit målsnit væsentligt fra 0,64 mål per kamp til 0,71. For Ronaldo er det gået den anden vej, idét han er gået fra 1,09 med Benzema som makker til 0,75.
Det er blot endnu et vidnesbyrd om, hvilket niveau Benzema har nået i de sidste snart fire sæsoner, og i denne sæson mangler han blot to kasser fra at udligne sin egen målrekord i klubben.
