Benzema overhaler Henry
Med sine to scoringer i mandagens 3-0 sejr over Mallorca, skrev Benzema sig endnu en gang ind i fodboldens historiebøger. Denne gang var det dog ikke i Real Madrids historiebøger, men derimod de franske, da han med sin scoring nummer 413 i karrieren overhalede Thierry Henry, og Benzema kan dermed kalde sig den bedste målscorer i Frankrigs historie.
Benzema har opnået denne imponerende milepæl med 311 scoringer i Real Madrid, 66 scoringer i Lyon og 36 scoringer for det franske landshold, som han gjorde comeback for i 2021, efter fem og et halvt års fravær.
I denne sæson er Karim Benzema alene i spidsen af topscorerlisten i LaLiga med 22 mål. Derudover har han bidraget med otte scoringer i Champions League og to i den spanske Super Cup. Han står derfor noteret for 32 mål i 34 kampe.
Benzema fortsætter altså med at skrive sit navn i historiebøgerne, efter han med onsdagens geniale hattrick mod PSG overhalede en af de helt store Real Madrid-legender, Alfredo di Stefano, på listen over de mest scorende i Real Madrids historie.
Foran ham på denne liste ligger Raul med 323 scoringer, og Cristiano Ronaldo med utrolige 439 scoringer. Og mon ikke historiens største franske målscorer også når at overhale Raul inden han er færdig i den hvide trøje?
