Florentino Pérez holdt møde med José Ángel Sánchez
Ifølge spansk presse holdt Florentino Pérez i går møde med José Ángel Sánchez for at analysere situationen omkring klubben til den kommende sæson og man kom hele vejen rundt.
Mens Kylian Mbappé regnes for sikret til den kommende sæson, er man nu gået ind i forhandlingerne om også at hente Erling Haaland og her er man i nær kontakt med Dortmund om at forsøge at nå til enighed, men der kan forventes hård kamp fra Manchester City, som synes at have sat alt ind på at hente nordmanden.
Og der kan være flere indkøb under omsejling. Således menes man at være langt i forhandlingerne om Monacos Tchouameni, men det kræver også, at man får afhændet nogle spillere. Her har Marcelo, Isco og Bale kontraktudløb, men herudover vil man gerne af med Vallejo, Ceballos, Hazard og Mariano og derfor er man i snak med dem i øjeblikket.
Uden for banen var der naturligvis en samtale om stadion-projektet, hvor man netop har indgået samarbejdsaftale med det amerikanske Cisco, men i høj grad også en snak om den europæiske Superliga, som en domstol i Luxemburg i de kommende uger tager stilling til og det sker på samme tid som UEFA åbner op for en forhandling om en ændring af det nuværende CL-format
