Ekstra indsats af Mendy for at blive klar til Chelsea-kampen

I den første PSG-kamp var Ferland Mendy netop kommet tilbage fra skade og var tydeligt rusten. I returkampen sad han ude med skade, og igen imod Barcelona måtte franskmanden melde afbud. Det er således mange storkampe, som franskmanden har haft problemer op til, men AS melder, at venstrebacken gør en ekstra indsats for at sikre sig, at han bliver helt klar til den kommende Champions League-kvartfinalekamp imod Chelsea.

I første omgang er Mendys mål således at blive klar til den første kamp efter landsholdspausen imod Celta Vigo i ligaen den 2. april, så han kan få nogle minutter i benene inden Chelsea-kampen få dage senere. I forvejen ventes det, at både han og Karim Benzema før blive klar i løbet af landsholdspausen, men i denne omgang tager Mendy ingen chancer.

Mandag og tirsdag i denne uge havde holdet fået fridage, men Mendy mødte op på Valdebebas for at arbejde med fysioterapeuterne for at være på forkant med sin seneste skade.

Ligesom Benzema måtte Mendy udgå skadet af kampen imod Mallorca, hvorefter El Clásico ventede runden efter.

Seneste artikler...