Marca: Florentino Pérez støtter Ancelotti
Florentino Pérez og Carlo Ancelotti havde et halvanden time langt møde i går, fredag, hvor de to herrer fik snakket om situationen i klubben efter hjemmebanenederlaget på 4-0 til Barcelona sidste weekend.
Ifølge Marca udtrykte Pérez på mødet sin absolutte støtte til Ancelotti og hans arbejde, hvormed træneren altså går ind til resten af LaLiga-sæsonen samt de kommende Champions League-kvartfinaler mod Chelsea med fuld opbakning fra klubben.
Real Madrid fører fortsat LaLiga med ni point, og man møder allerede Chelsea for første gang i den anden kamp efter landsholdspausen. Først venter et ligaopgør mod Celta Vigo den 2. april.
