Spansk presse: Real Madrid har budt på Haaland
Ifølge spansk presse har Real Madrid nu indgivet det første bud på Erling Haaland.
Nordmanden forlader efter al sandsynlighed Dortmund til sommer og klubber som Manchester City og Real Madrid har meldt sig som interesserede købere.
I Real Madrid ønsker Florentino Pérez at forene Erling Haaland med Kylian Mbappé og man skal have tilbudt nordmanden en kontrakt af 6 års varighed og til en løn, som passer ind i Real Madrids løn-hierarki, idet man ikke ønsker at sætte økonomien over styr. Det skal angiveligt dreje sig om 20 millioner €.
Spansk presse spekulerer samtidig i, at Erling Haaland har afvist det første kontraktudspil fra Manchester City og at han nu tygger på Real Madrids tilbud.
