Marcelo misser Sevilla - Mendy er tvivlsom
Marcelo fik endnu engang spilletid i går, da han med godt og vel et kvarter tilbage af den ordinære spilletid erstattede Ferland Mendy, der lignede en mand, der var halvskadet hele kampen.
Sidstnævnte er da også meldt tvivlsom til weekendens topkamp mod Sevilla, mens Marcelo meldes ude med en skade. Jesús Vallejo er i øjeblikket ude med corona, så også hans deltagelse er tvivlsom.
Dermed er det kun Carvajal, Lucas Vázquez, Nacho, Militão og David Alaba, der er spilleklar i forsvaret, hvilket kan betyde, at vi får David Alaba at se på venstre back.
I går var Castilla-forsvareren Rafa Marín indkaldt til truppen som gardering, og det samme kan ske i weekenden.
På midtbanen har Casemiro karantæne, mens Karim Benzema spillede med smerten hen imod slutningen af Chelsea-kampen.
