Vinicius Tobias trænede med førsteholdet

Real Madrid er uden venstrebacker til træningssessionerne for tiden, da både Ferland Mendy og Marcelo døjer med skader, og det har givet plads til diverse akademispillere. En af dem er den 18-årige brasilianer Vinicius Tobias, som man har lejet i Shakthar Donetsk frem til sommeren 2023, hvorefter man vil kunne købe ham for 18 millioner euro.

Det er dog endnu ikke muligt for den unge brasilianer at få debut for førsteholdet, da de tre ikke-EU-pladser allerede er besat af Vinícius, Éder Militão og Rodrygo. Det forventes, at Vinícius får spansk statsborgerskab hen over sommeren, hvilket vil frigive en ekstra ikke-EU-plads, som også Takefusa Kubo og Reinier måske kan have et øje på. 

Til dagens træning var også Eden Hazard fraværende med skade, mens Jesús Vallejo og Dani Ceballos sad ude med Covid-19. Luka Jovic trænede på egen hånd og derfor tvivlsom til kampen i morgen aften imod Sevilla. 

Seneste artikler...