Nacho er femtemest scorende Real Madrid-spiller i sæsonen
Nacho udlignede søndag aften til 2-2 imod Sevilla sent i kampen, og det var spanierens tredje scoring i sæsonen. I denne sæson er det nok til at gøre ham til den femtemest scorende Real Madrid-spiller i sæsonen sammen med Luka Modric og Toni Kroos, der også har scoret tre gange hver.
At Real Madrids tredjevalg til midterforsvaret ligger så højt på den interne topscorerliste vidner om, hvor få mål der er kommet fra andre end de sædvanlige målscorer. Eksempelvis har spillere som Luka Jovic, Eden Hazard og Gareth Bale blot scoret én gang hver, mens Mariano slet ikke har scoret – om det så skyldes manglende niveau eller manglende spilletid må være op til den enkelte at vurdere.
Nachos med målscorende sæson var i 2017/18, hvor han scorede fire gange, så han er derfor blot en enkelt scoring fra at tangere sin rekord. I denne sæson har han spillet 35 kampe, hvoraf 20 har været fra start. Han har derfor en relativt høj målscoringssekvens sammenlignet med spillere med samme antal mål. Til sammenligning har Kroos og Modric spillet henholdvis 36 og 38 kampe – begge med 34 fra start og med ligeså mange scoringer som Nacho.
Tre spillere har rundet et tocifret antal scoringer, nemlig Karim Benzema (39), Vinícius (17) og Asensio (10), mens Rodrygo blot ligger én scoring foran med fire styks i sæsonen – heraf er to kommet i de seneste to kampe.
