Real Madrid vil give Rüdiger ekstra lægetjek
Mange regner det nu for sikkert, at tyske Antonio Rüdiger skifter til Real Madrid på en fri transfer til sommer, men inden en kontrakt-underskrivelse kommer på tale, vil man i den spanske hovedstad gerne have ham til et ekstra lægetjek.
Det melder spanske Cadena SER, som melder om bekymring hos Real Madrid angående tyskerens skadeshistorik og derfor står man klar til at sende lægestaben til London for at undersøge ham nærmere.
Antonio Rüdiger var ellers afskrevet hos Real Madrid som følge af tyskerens høje lønkrav, men han er atter blevet aktuel efter at have sænket sine krav betragteligt.
