Marcelo med flest trofæer i Real Madrids historie

Marcelo fulgtes længe ad med Sergio Ramos med hensyn til antal vundne trofæer, og de lå begge på 22 styks sidste sommer, hvor Ramos forlod klubben. Dermed overhalede Marcelo spanieren med sejren i den spanske Super Cup, og med gårsdagens ligatitel overhalede han også Paco Gento på førstepladsen, der stod på 23 trofæer.

Marcelo har altså nu lagt sig i spidsen på Real Madrids historiske liste med 24 trofæer, og de fordeler sig således: Fire Champions Leagues, fire VM for klubhold, tre europæiske Super Cups, seks ligatitler, to Copa del Rey og fem spanske Super Cups.

Marcelo er i gang med sin 16. sæson i klubben, og han har spillet 545 kampe for klubben og scoret 38 gange. I denne sæson har han spillet 17 kampe, hvilket betyder, at han i løbet af sæsonen har kravlet fra 11.-pladsen over spillere med flest kampe for klubben til 8.-pladsen. Således har han i løbet af sæsonen overhalet José Antonio Camacho, der nåede 530 kampe, Míchel (537) og Guti (542).

Seneste artikler...