Referat: Cádiz – Real Madrid 1 – 1, LaLiga, 37. spillerunde

Logo Realmadrid 010101

Nedrykningstruede Cádiz tog her til aften imod Real Madrid i et opgør, der ligesom El Derbi for en uge siden mest af alt bar præg af, at det var to hold med to vidt forskellige tændingsniveauer.

For Cádiz handlede kampen om at redde livet i LaLiga, men allerede efter fem minutters spil gik det galt for de gulblusede. Rodrygo påbegyndte et uimodståeligt løb fra venstresiden, der gav associationer til hans mål i 4-0-sejren over Espanyol. I denne omgang scorede brasilianeren dog ikke selv efter at have sat en håndfuld Cádiz-spillere. I stedet fik han spillet Mariano fri, der kunne score sit første mål i sæsonen.

Ancelotti bruger for tiden sine pressemøder til at snakke om, at Real Madrid skal holde intensiteten, men i resten af første halvleg var man heftigt overmatchet på dét parameter af hjemmeholdet. Godt hjulpet frem af tilskuerne fik Cádiz spillet sig frem til en masse chancer. Det startede som mindre målchancer, men i takt med at Militão og Vallejo bød hinanden mere og mere op til at vinde kampens badebold, blev målchancerne større.

Efter 37 minutters spil fik Cádiz udligningen. Vallejo blev nok engang den mindre i sin duel med sin direkte modstander, Militão lavede en sløset clearing, hvorefter Sobrino flot kunne sparke bolden i kassen, efter Vallejo ikke formåede at komme ordentligt ind på kroppen af ham og få tacklet bolden væk. Vallejo havde til aftenens kamp fået pladsen som højreback, og lad os bare håbe, at vi ikke skal se for meget mere til det, og da slet ikke med Militão som nærmeste støtte i centerforsvaret. Det var rystende dårligt, det de to præsterede i første halvleg.  

Anden halvleg fortsatte i samme stil som første. Cádiz sad på spillet godt opildnet af tilskuerne, mens Real Madrid blot parerede med sporadiske kontrastød indimellem. Ligeledes fortsatte Militão sit absurd lave niveau, da han igen kom forkert op i en hovedstødsduel, hvorefter Lucas Pérez kunne sende Negredo i dybden. Lunin begik et klodset straffespark på den store spanier, men ukraineren fulgte op med en stærk aktion, da han flot reddede Negredos forsøg fra pletten med en stærk venstrehånd.

Efter 64 minutters spil foretog Ancelotti sine første udskiftninger. Her blev vi forskånet for at se mere på Vallejo på glatis, og ind kom blandt andet Hazard, der dog mest af alt gjorde sit comeback bemærket med en svinsk tackling og en iøjnefaldende lav topfart, de få gange han blev sendt i dybden. Nuvel, han havde vel et par fine, skarpe træk i løbet af kampen også, hvis vi skal fremhæve noget positivt ved hans indhop.

Af højdepunkter fra anden halvleg kan man ellers fremhæve en stor chance til Mariano, der fik sparket knaldhårdt over mål, et flot langskud fra Asensio og førsteholdsdebuten til den 21-årige Castilla-angriber, Latasa. I den anden ende pressede Cádiz på helt til slut, og Lunin fik også disket op med en flot redning på et hovedstød fra Negredo. Alt i alt må dette dog karakteriseres som en kamp til glemmebogen for Real Madrid – og især for Militão.

Kampens badebold: Som Morten Bruun allerede konstaterede i første halvleg, afholdt Militão sin helt egen fejlfestival, og den fortsatte helt til slutfløjt. Udover et par vundne hovedstødsdueller satte han jo nærmest ikke en fod rigtigt. Tabte hovedstødsdueller, mistimede indgreb, dårlige afleveringer og endda et fald over sine egne ben med en Cádiz-friløber til følge. Et bekymrende niveau to uger før en Champions League-finale.

Kampens spiller: Den bliver på en lidt billig baggrund i dag. Valverde lå i førersædet til at få den, men Kroos fik trods alt en halv time mere på banen, hvor han var Real Madrids stærkeste mand. Det var dog ingen kæmpe kamp fra tyskeren, selvom han som altid havde en flot afleveringspræcision med 113 pletskud ud af sine 118 afleveringsforsøg.

Perspektiver mod kommende kampe: Ligesom imod Atlético Madrid mødte Real Madrid her til aften et hold, der havde langt mere at spille om, og det kunne ses. Lad os blot være taknemmelige over, at vi undgik skader imod et toptændt Cádiz-mandskab. Det er fortsat Champions League-finalen, det handler om, og nu er der blot to uger til.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.